images
Tivoli rutchebane
Tivoli band
Tivoli hovedindgang
Tivoli springvand
Tivoli sø

Tivoli

Forlystelsesparken Tivoli er et must for alle børn og barnlige sjæle, der besøger København. Tivoli ligger kun få minutters gang fra Rådhuspladsen, og med Københavns Hovedbanegård som nærmeste nabo er det let at komme dertil.

Tivoli blev grundlagt i 1843 og er blevet en nationalskat og en international attraktion. Eventyrforfatter H.C. Andersen besøgte haven mange gange, og det samme gjorde Walt Disney og mange andre berømtheder, som alle blev forelsket i havens magiske univers.

En del af Tivolis hemmelighed er, at der er noget for enhver smag. Den gamle have er smukkere end nogen anden forlystelsespark med eksotisk arkitektur, historiske bygninger og frodige haver. Om aftenen skaber tusindvis af farvede lys en eventyrlig atmosfære, der er helt unik.

Magiske og nostalgiske forlystelser

Forlystelserne er alle designet til at matche Tivolis arkitektur og haver. Tivolis ældste og mest populære tur er trærutsjebanen fra 1914, der er en af kun syv rutsjebaner i verden, som har en mand ombord, der manuelt styrer bremserne.

Spis i Tivoli

I Tivoli Food Hall ved hjørnet af Tivolis hovedindgang finder du nøje udvalgte madboder, der hver især bidrager til et mangfoldigt udvalg af spiseoplevelser. Du kan opleve alt fra økologiske kyllinger til Michelinkokkes svar på grillmad samt mexicanske lækkerier, håndbrygget øl og sunde sager fra Island. Tivoli Food Hall er åbent hele året med gratis adgang fra gaden.

Oplev Halloween, jul og vinter i Tivoli

Hvert efterår bliver Tivoli forvandlet til et fortryllet Halloweenunivers med hekse, græskar og lanterner.
Fra midten af november til januar fejrer Tivoli jul og nytår, hvor de huser Københavns mest magiske julelandskab og- marked.
I februar kan man opleve fortryllende og lysende vinterlandskaber i den snedækkede have.

Alle forlystelser og spisesteder er åbne i Tivolis fire sæsoner.

Åbningstider
23-04-2021 - 26-09-2021
Fredag - lørdag 11:00 - 24:00
Søndag - torsdag 11:00 - 22:00

14-10-2021 - 07-11-2021
Fredag - lørdag 11:00 - 23:00
Søndag - torsdag 11:00 - 22:00

19-11-2021 - 02-01-2022
Fredag - lørdag 11:00 - 23:00
Søndag - torsdag 11:00 - 22:00
(OBS! Tivoli er lukket 24. december)

Bemærk, at Copenhagen Card dækker din entre. Ønsker du at prøve forlystelser, skal du tilkøbe billetter/turpas.
Adresse

Vesterbrogade 3
1630København V
Danmark