Oplev den enorme Riddersal, hvor storslåede venetianske lysekroner og Bjørn Nørgaards farverige gobeliner danner fornem kulisse for de kongelige gallamiddage. I De Kongelige Repræsentationslokaler modtager Kongen statsoverhoveder og folket i audiens. Her underskriver hun landets love samt afholder nytårskure, statsbesøg og regentjubilæer. Ligesom hendes forgængere har gjort det i århundreder. Mærk stemningen i den funklende tronsal, fløjlsgemakket og alle de andre smukke lokaler, hvor værker af danske kunstnere som Nicolai Abildgaard, Bertel Thorvaldsen, C.W. Eckersberg og Laurits Tuxen pryder de smukke vægge. Riddersalen er De Kongelige Repræsentationslokalers hjerte. Den store sal er udsmykket med Bjørn Nørgaards 17 farvestrålende gobeliner. Tilsammen fortæller de 1.100 års Danmarkshistorie fra vikingetiden til år 2000. Gobelinerne er tæt befolkede af konger, statsoverhoveder og store personligheder, der har sat et solidt aftryk i Danmark og i resten af verden.  Der er scener fra svenskernes storm på København natten mellem den 11. og 12. februar 1659 og fra årene under 2. verdenskrig, da Hitler trak mørke skyer over Europa.   Der er også lys i historien. Begivenheder som Berlinmurens fald og den første månelanding har også fået plads i Bjørn Nørgaards store værk. Bag væven har et hold vævere fra Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais arbejdet i ti år. Gobelinerne var en gave til Dronning Margrethe d. 2., i anledning af hendes 50-års fødselsdag. På Dronningens 60-års fødselsdag den 16. april 2000 blev kunstværket indviet. Bemærk, at besøgsstederne kan være lukket i forbindelse med officielle arrangementer og Kongehusets brug af slottet.

Fuldend dit besøg i København på Amalienborg slotsplads – træd indenfor i palæet og oplev det kongelige liv i fortid og nutid. Amalienborgmuseet præsenterer de seneste konger og dronningers private værelser og et skatkammer med juvelerkunst i verdensklasse.  SE ÅBNINGSTIDER: Planlæg dit besøg på Amalienborgmuseet - Kongernes Samling Museet rækker 150 år tilbage i tid til Christian den 9. og Dronning Louise, der blev kendt som "Europas svigerforældre", fordi fire af deres børn besteg Europas troner som henholdsvis kejserinde af Rusland, dronning af England, konge af Grækenland og konge af Danmark. Som i en tidsrejse står kongeparrets samt deres efterkommeres værelser intakte. Hvert rum vidner om tidens trends og beboeres personlige smag fx i klunketidsstil, militærstil eller ridderstil.  Oplev Farbergékammeret, en af verdens væsentligste samlinger af russisk juvelerkunst, som især er kommet til Danmark via kejserinde Dagmar (Maria Fjodorovna), datter af Christian den 9. og dronning Louise.  Oplev Bel-etagen med Gallasalen og de øvrige pragtrum, der stadig bliver brugt som repræsentationslokaler af den kongelige familie. Her kan du også opleve Bertel Thorvaldsens forgyldte bronzefigurer.  Børnene bliver undervejs guidet af husets maskot, elefanten Hannibal, der møder dem på skilte og formidler den kongelige historie i børnehøjde. På slotspladsen kan du hver dag kl. 12 opleve Den Kongelige Livgardes vagtskifte.    

I kælderen under Christiansborg Slot, findes velbevarede ruiner af biskop Absalons Borg fra 1167 og det efterfølgende Københavns Slot. I et tilhørende udstillingslokale fortælles om de forskellige slottes historie med tekst, billeder og modeller af slottene. Det er usædvanligt, at en bygning som Christiansborg, Danmarks politiske centrum, også rummer rester af landets middelalderlige hovedborg. Opdaget ved et tilfælde Da fundamentet til det nuværende Christiansborg Slot skulle støbes, stødte arbejderne på ruiner af flere bygninger og stykker af en ringmur. Nationalmuseets eksperter blev tilkaldt, og det viste sig, at ruinerne gik tilbage til omkring år 1167. Det var Biskop Absalons borg, der dengang lå på en lille ø uden for Købmændenes havn. Borgen var omgivet af en ringmur, og den stod i 200 år. I ruinerne er det muligt at følge, hvordan borgen gennem årene er blevet udviklet og fornyet. Ombygget af flere omgange Københavns Slot, der siden blev bygget på stedet, var en ringborg med et stort solidt tårn og en voldgrav. Borgen blev bygget om mange gange, blandt andet satte Christian IV et spir på det store tårn, der under navnet Blåtårn blev kendt som fængselstårn. I 1720’erne byggede Frederik IV slottet helt om, men slottet blev så tungt, at murene begyndte at skride ud og slå revner. Det stod derfor klart for hans efterfølger, Christian VI, at der skulle bygges et helt nyt slot, og i 1731 påbegyndtes nedrivningen af Københavns Slot for at give plads til det første Christiansborg. Særudstillinger (Christiansborgslot.dk) Magt & Magi, 27.09.2024 - 27.04.2025 Historien om de danske hekse er spundet sammen af myter og mysterier. Nu får de tre hekseanklagede kvinder Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg en stemme i 2024, når udstillingen Magt & Magi åbner. Stærke kvindelige skuespillere lægger stemme til et medrivende lydspor, som udfolder de tre kvinders skæbner i samspil med den manende scenografi. Udstillingen Magt & Magi er lavet i samarbejde med den Reumert-vindende scenograf Ditte Marie Walter Tygesen og forskere fra museet HEX! i Ribe. Kom med på en rejse tilbage til renæssancen i de mørke ruiner under Christiansborg Slot, når vi fortæller historien som den virkelig var, på stedet, hvor det skete.  Du møder tre kvindeskæbner fra nogle af Danmarks mest berømte hekseprocesser. Mærk på egen krop, hvordan stemningen fra dengang stadig hænger tungt i luften. Følg kvindernes skæbner, der udfoldes i scenografien via deres skæbnetråde, som løber på kryds og tværs i ruinerne og spinder en gribende visualisering af kvindernes liv. Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg, har alle det til fælles, at Christian 4. personligt involverede sig i sagerne, og fik dem hentet til Københavns Slot.   Hvem var de anklagede? Og hvorfor fik kongen bragt dem til sit slot, når han var så bange for dem? Meget tyder på, at han faktisk selv var interesseret i magi – selvom han forbød den ved lov. Prøv selv kræfter med magi gennem interaktive elementer. Prøv at spå i bly, måle med skæbnetråde, eller at bruge krystaller til at styrke sjæl og legeme som Christian 4. gjorde, og få inspiration til, hvordan du selv kan lave og bruge et voksbarn - Nordens svar på voodoodukker.

Træd indenfor i det gamle staldanlæg på Christiansborg. Her står Kongens smukke, hvide heste side om side imellem de smukke gamle marmorsøjler.  Anlægget med de mange stalde, ridebanen og ridehuset stammer helt tilbage fra det første Christiansborg, som stod færdigt i 1740. Indenfor venter der dig et historisk sus. Du kan næsten fornemme de gamle konger stolt spankulere rundt og inspicere de fornemme heste. Samlingen i De Kongelige Stalde rummer også et seletøjsmuseum med gamle uniformer fra den Kongelige Stald Etat, stald med kongehusets køre- og rideheste, samt vognremise med gallakareter og vogne, hvoraf nogle stadig bruges i dag ved særlige lejligheder. I dag er knap 20 heste opstaldet i De Kongelige Stalde.