Louisiana Museum for Moderne Kunst

I naturskønne omgivelser i Humlebæk, 40 kilometer nord for København, finder du en af de helt særlige attraktioner herhjemme, som alverdens rejseguides igen og igen påpeger hører med til et besøg i Danmark

Louisiana Museum of Modern Art står som et lysende eksempel på dansk modernisme og hyldes for det helt særlige samspil mellem kunst, arkitektur og natur.
Museet byder på et udstillingsprogram af internationalt format med på 8-10 særudstillinger om året, ligesom værker fra museets samling vises i skiftende præsentationer. Her kan man derfor være sikker på at opleve spændende og innovativ samtidskunst samt modernistiske klassikere – og ofte på samme tid. Desuden er museets smukke park og den betagende udsigt over Øresund i sig selv et besøg værd.

Udstillinger (Louisiana.dk):

Franz Gertsch, 21.6.24 - 10.11.24

Blændende håndværk, gigantiske formater og en realisme så ekstrem, at den rent faktisk bliver foruroligende. For jo, man skal helt tæt på for at blive overbevist om, at det her er maleri... Glæd dig til et vildt og overrumplende møde med den schweiziske superrealist Franz Gertsch.

Sommerens store Louisiana-udstilling er den første omfattende præsentation i Skandinavien af Franz Gertsch (1930-2022). Den schweiziske kunstner formede i anden halvdel af det 20. årh. et nyt, særligt realismebegreb og vandt international berømmelse for sine fotorealistiske malerier og træsnit.

Louisianas tid, 26.7.24 - 5.1.25

Med markante hovedværker, små perler og fine overraskelser viser sæsonens præsentation af udvalgte værker fra samlingen vejen fra moderne klassikere til samtidskunsten. Og inviterer dermed, i koncentreret form, til en vandring gennem Louisianas tid - fra museet åbnede til i dag. Tag med!

Bourgeois x Giacometti, 9.1.24 - 19.1.25

Spektakulært stævnemøde mellem værker fra museets samling. I Nordfløjen har Alberto Giacometti, hvis værker udgør et klassisk tyngdepunkt på Louisiana, for første gang fået selskab af Louise Bourgeois – en anden af det 20. årh. helt store kunstnere – og af hendes ikoniske Edderkoppepar.

Du ville måske også synes om...

Åbningstider

02.01.2024 - 23.12.2024:
Mandag: lukket
Tirsdag: 11:00 - 22:00
Onsdag: 11:00 - 22:00
Torsdag: 11:00 - 22:00
Fredag: 11:00 - 22:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Placering

Gammel Strandvej 13

3050 Humlebæk


http://www.louisiana.dk

Restaurant

Café

Tilgængelig for kørestole