images

Teatermuseet i Hofteatret

Hofteatret er 250 år gammelt og Danmarks ældste teaterscene, hvor bl.a. H.C. Andersen og Grevinde Danner har optrådt.

Som besøgende kommer du omkring i hele teatret: i salen, på scenen som er skrå, på balkonerne og i de små loger, hvor konger og dronninger, prinser og prinsesser har siddet og sidder den dag i dag til forestillinger og koncerter. Eller tag et glas eller en kop kaffe i byens hyggeligste og hemmelige café med udsigt over det historiske Københavns skyline.

Teatermuseet i Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane lige bag Folketinget, i centrum af Københavns Kulturkvarter, midt i den levende Danmarkshistorie – midt på Slotsholmen, som i århundreder har været en vigtig del af kunstens, krigens, politikkens og magtens centrum.

Cafe og bogsalg

Cafeen er en af de mest hyggelige og atmosfærefyldte i det indre København, med smuk udsigt ned over Christiansborg Ridebane og ud over det historiske Københavns skyline. I sommerhalvåret er der adgang til balkonen. Cafeen er åben i samme tidsrum som museet.

Guidede ture i Hofteatret eller udenfor

Teatermuseet i Hofteatret er som skabt til besøg på egen hånd og til besøg i grupper med omvisning. Vi tilbyder faste omvisninger for alle grupper uanset alder og tilhørsforhold, og vi indretter omvisningen efter gruppe.

Åbningstider
Tirsdag - Søndag 12:00-16:00
Mandag lukket
Adresse

Christiansborg Ridebane 18
København K
1218København K
Danmark