images

Gl Holtegaard

Gl. Holtegaard er en kunsthal, som har til huse i Lauritz de Thurahs barokanlæg fra 1756.

Gl. Holtegaards særegne barokarkitektur og ånd er en gennemgående præmis og klangbund for de udstillinger, der vises i kunsthallen Gl. Holtegaard. Her sammenstilles ny og ældre billedkunst og arkitektur med henblik på at aktualisere historien og perspektivere vores samtid.

Haven, som omkranser Gl. Holtegaard, blev i starten af 00’erne genskabt med forbillede i Lauritz de Thurahs gamle barokvision for hus og have fra 1756. Gl. Holtegaards totale anlæg blev bragt tilbage til det, der havde været meningen med det hele fra arkitektens hånd – et lille mini-Versailles i en beskeden nordisk.

Krydsbefrugtningen mellem fortid og nutid er blevet et centralt udgangspunkt for alt det, Gl. Holtegaard gør i stedets udstillinger. Dem er der fire af om året – tre indenfor og en udenfor. Barokhaven betragtes i denne sammenhæng som et udvidet udstillingsrum, der på lige fod med de andre rum i Lauritz de Thurahs arkitektur, nøje kurateres og iscenesættes ved hver eneste udstilling.

Gl. Holtegaard danner i løbet af året ramme om et mangfoldigt aktivitetsprogram, som er en integreret del af udstillingerne og Gl. Holtegaard som sted og kulturinstitution. Her er aktiviteter og arrangementer som artist talks, performances, foredrag, workshops, debatter, havevandringer, koncerter m.m.
 

Åbningstider
Tirsdag - Søndag 12:00-17:00
Torsdag 12:00-20:00
Mandag lukket
Adresse

Attemosevej 170
Holte
2840Holte
Danmark