images

Frederikssund Museum

Mød fortællingen om det levede liv omkring Roskilde Fjord fra oldtidens bosættelse til den moderne tids bydannelser.

På Frederikssund Museum, Færgegården kan du komme tæt på det levede liv omkring Roskilde Fjord. Fjorden fortæller nemlig sin helt egen kulturhistorie, og på museet zoomer vi ind på, hvordan mennesker har levet ved og af fjorden gennem årtusinder – med fortællinger, der spænder fra oldtidens østers-middage til moderne byliv lige ved vandet.

I den faste udstilling kan du opleve de gådefulde håndtegnssten, som er fundet i området omkring Roskilde fjord. Du kan komme tæt på unikke offerfund fra overgangen mellem stenalder og bronzealder. Du kan få fortællinger om ålefiskeri og vintre med tilfrosset fjord. Fjorden bringer nye ideer med sig, nye muligheder og nye tanker om alt mellem vand og himmel. I museets udstillinger kan du komme tæt på de tanker og Frederikssund og fjordlandets spændende historie fra oldtid til nutid.

Gennem en ny og moderne udstilling inviteres den besøgende på opdagelse i fjordlandets tusindårige historie. Her kan man på tæt hold opleve hvordan Roskilde Fjord har formet og påvirket menneskets liv og hvordan menneskets brug af fjorden som ressource har ændret sig fra oldtiden og helt frem til nyere tid.

Museet ligger naturskønt mellem skov og fjord, ved enden af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Med sit skønne haveanlæg er det et oplagt mål for en picnictur med familien eller en kop kaffe og en is fra museets butik.

Åbningstider
Tirsdag - søndag 11:00 - 15:00

Åbent alle dage 11:00 - 15:00 i uge 7, påsken samt uge 42.
Adresse

Færgelundsvej 1
3630Jægerspris
Danmark