Grin og bliv klogere!
På STORM får du et muntert og tankevækkende indblik i humorens og satirens betydning – dengang og nu. Museet inviterer indenfor i en underholdende og mangfoldig verden af værker skabt af billed- og scenekunstnere, som har fået skiftende generationer til at le. Fra historiske kunstnere som Storm P., Liva Weel og PH, over Dirch Passer til nutidens Roald Als, Casper Christensen og Lisbet Dahl. Der er et væld at tegninger og fotos, ikoniske kostumer, lyttestationer og skærme med uforglemmelige tv- og sceneklip.
Den humoristiske og satiriske kunst giver os ikke alene et underholdende blik på Danmarkshistorien fra grundloven i 1849 til i dag, den giver også en karakteristik af humor og satire som en kerne i den danske folkesjæl.
Hvad enten den udfolder sig på scenen, papiret, skærmen eller mellem os i hverdagen, så indtager humor og satire en central placering i danskernes selvforståelse.
Humor kan være troldsplinten i det danske blik. Det kan være det stille grin over at se sin egen fejlbarlighed spejlet og karikeret på scenen eller i en tegning, eller den kan ridse magthavernes maske. Humoren kan punktere det selvhøjtidelige og være en ventil, der gør det svære lettere at håndtere. Humor og satire kan få os til at grine i fællesskab og sætte spørgsmålstegn ved fasttømrede normer og tankegange.
Udover museets faste humor- og satire udstilling vises skiftende tematiske særudstillinger, der udfolder det muntre og tankevækkende.
På museets førstesal kan du opleve Storm P.'s forunderlige verden med tusindkunstnerens malerier, tegninger og arbejdsværelse.
Særudstillinger (frederiksbergmuseerne.dk):
Den censurerede udstilling om censur, 18.11.23-20.10.24
Satire er en af de mest censurerede kunstformer. Gennem århundreder har kirker og stater kriminaliseret og fordømt satire, og endnu i dag forsøger adskillelige aktører at kvæle satiren. Det kan fx være terrorister, der truer satirikere, eller sociale medier, der udelukker dem.
Det siges ofte, at censur gør satiren mindre vovet og sprælsk, da mange formentlig vil holde igen, hvis de risikerer at miste deres job, deres frihed eller deres liv. Den censurerede udstilling om censur viser imidlertid, at censuren ikke blot har intimideret, men også inspireret satirikere. For den har også fået dem til at opfinde nye symboler og nye måder at omgå og latterliggøre censuren på.
Udstillingen viser værker, der udelukkende er blevet til, fordi der har eksisteret – og stadig eksisterer – aktører, der forsøger at kvæle satirikernes stemmer. Den giver et sjældent indblik i, hvordan satirikere siden begyndelsen af 1800-tallet har betragtet censuren som et kreativt benspænd snarere end en spændetrøje.