images
Skt Laurentis 1
Skt Laurentis 2

Skt. Laurentius

Sankt Laurentii kirkeruin med det berømte teglstensgulv befinder sig i dag ca. 2 meter under Stændertorvet. I ruinen er der indrettet et lille museum med fund fra den arkæologiske udgravning, der blev foretaget i 1998.

I toppen af kirketårnet kan man se de gamle fængselsceller, mens der også er en virtual reality-kikkert, som viser udsigten ud over Stændertorvet fra kirketårnet gennem historien.

Som byens øvrige kirker fra middelalderen var Sankt Laurentii kirke opført af det lokale byggemateriale kildekalk, mens der ved efterfølgende ombygninger er anvendt røde teglsten. Skibet blev i slutningen af middelalderen forlænget mod vest, hvor også det stadig eksisterende kirketårn blev opført. Før stenkirken lå der på stedet en trækirke bygget i 1000-tallet, hvorfra kun begravelser kendes.
Sankt Laurentii tårn blev opført omkring 1500 som tårn til Sankt Laurentii kirke. Kirken var viet til en af middelalderens mest populære helgener, Sankt Laurentius. Et relief af ham er indsat i tårnets ydermur.

Da kirken blev revet ned ved reformationen, blev tårnet skånet og fik nu funktion som ”byens tårn.” Det fik en verdslig funktion i byens liv – klokkeringning og det sted, hvorfra der blev holdt brandvagt. I 1731 brændte byens rådhus, der lå i Algade. Et nyt blev opført fire år senere, nu placeret i forbindelse med Sankt Laurentii tårn. Kirketårnet blev nu til et rådhustårn.

Åbningstider
JUNI - AUGUST
Tirsdag - Lørdag 11:00-15:00
Mandag og Søndag lukket
SEPTEMBER - MAJ
Lørdag 11:00-15:00
Adventssøndag i december 11:00-15:00
Uge 7 og 6 Mandag - Søndag 11:00-15:00
Adresse

Stændertorvet
Roskilde
4000Roskilde
Danmark