images

Cisternerne

Dyk ned under Søndermarkens grønne plæne og oplev en underjordisk verden - og lad mørket, kulden og fugten indhylle dig. Det tidligere vandreservoir fra 1800-tallet er i dag ramme om spektakulære kunstudstillinger og events.

Cisternerne, det tidligere vandreservoir, der ligger under Søndermarken over for Frederiksberg Slot, er i dag et enestående udstillingssted i København. Dybt under Søndermarkens grønne græs på Frederiksberg gemmer sig enorme underjordiske rum. Her indhyller mørket, kulden og fugten dig i en verden, der minder om både glemte katedraler og dystre katakomber. Engang var de gamle cisterner fyldt med 16 millioner liter drikkevand, men nu er vandet i stedet blevet erstattet af kunstudstillinger og forskellige arrangementer og events, der alle tager udgangspunkt i stedets arkitektur og helt særlige klima.

Åbningstider
Adresse

Søndermarken, Roskildevej 28
Frederiksberg
2000Frederiksberg
Danmark