Glyptoteket

Glyptoteket ligger i hjertet af København og rummer en enestående samling af kunst og arkæologiske genstande fra det antikke Ægypten, de antikke græske og romerske verdener, den etruskiske kultur samt dansk og fransk kunst fra det 19. århundrede. 

Kunst og øl
Ny Carlsberg Glyptotek er stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), en af 1800-tallets store industrimagnater og til dato den største danske kunstmæcen. I 1888 forærede Carl Jacobsen sin kunstsamling til offentligheden og begyndte byggeriet af Glyptoteket. Glyptoteket har været åbent for publikum siden 1897 og huser i dag over 10.000 kunstværker, hovedsageligt fordelt på kunst fra antikkens middelhavskulturer samt danske og franske skulpturer og malerier fra 1800-tallet.

Glyptotekets samling
Samlingen af antikke skulpturer rummer bl.a. en omfattende samling af antikke græske og romerske portrætter samt en stor samling af palmyrenske portrætter. Den moderne del af samlingen rummer fransk skulptur fra 1800-tallet, herunder en væsentlig samling af værker af Auguste Rodin, fransk maleri fra 1800-1950 med impressionismen og Paul Gauguin som absolutte højdepunkter samt en samling af dansk guldalderkunst. Størstedelen af Glyptotekets samling kan opleves i museets permanente udstillinger, ligesom løbende særudstillinger er med til at perspektivere museets samling med indlånte værker.

Vinterhaven, museumscafé og tagterrasse
I museumscaféen Picnic, som ligger ved den smukke Vinterhave, kan du nyde frokostanretninger, desserter, kaffe og andre forfriskninger med udsigt til den prægtige subtropiske have.

 

Du ville måske også synes om...

Åbningstider

05.01.2026 - 22.12.2026:
Mandag: lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Placering

Dantes Plads 7

1556 København V


https://glyptoteket.dk/

Restaurant

Café

Tilgængelig for kørestole