Den Hirschsprungske Samling

Oplev højdepunkter i den klassiske danske kunst og den intime atmosfære i Den Hirschsprungske Samling.

Den Hirschsprungske Samling ligger ved det smukke Østre Anlæg i hjertet af København. Samlingen rummer 100 års dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og symbolisterne. Museet blev grundlagt af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede dørene for publikum i 1911.

Hovedværker i dansk kunst og særudstillinger

På museet kan man opleve hovedværker af nogle af tidens vigtigste kunstnere herunder C.W. Eckersberg, Christen Købke, Anna Ancher, P.S. Krøyer, Bertha Wegmann og Vilhelm Hammershøi. Værkerne er udstillet i museets intime udstillingssale, der er indrettet med møbler, som skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære. 

Museet viser flere store særudstillinger om året, der fremhæver samlingens kunstnere og temaer i 1800-tallets kunst. Herudover afholder museet en lang række arrangementer, tilbyder omvisninger og børneaktiviteter.


Hirschsprung LATE sidste torsdag i måneden: kl. 11-20

Du ville måske også synes om...

Åbningstider

30.03.2026 - 26.04.2026:
Mandag: lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Placering

Stockholmsgade 20

2100 København Ø


https://hirschsprung.dk/

Tilgængelig for kørestole