images
Tadre Mølle
Tadre Mølle

Tadre Mølle

Midt i det naturskønne område Elverdamsdalen ca. 50 minutter fra København ligger Tadre Mølle. Møllen er stadig fuldt funktionsdygtig, og sammen med 12 ha af omgivelserne er møllen fredet, og møllen fungerer i dag som naturcenter og kulturhistorisk museum.

I løbet af året afholdes der flere spændende aktiviteter og arrangementer for både børn og voksne. Tadre Mølle er det perfekte mål for en udflugt ud i det grønne. Her kan du nyde madkurven, mens børnene går på opdagelse i møllen og i området.

I Tadre Mølles nyrenoverede udstillingslokale kan du opleve udstillingen ”Vandmøllernes Dal”. Med 18 udstillingsbannere og en stor illustrativ landskabsmodel af Elverdamsdalen fortæller udstillingen om dalens landskabsdannelse og geologi, og om hvordan driftige møllebyggere siden middelalderen har fundet og udnyttet Elverdamsdalens højt beliggende og meget vandrige kildevæld til vandmølledrift. Man har i alt kunnet registrere hele 18 vandmøller i dalen, hvoraf Tadre Mølle i dag er den eneste bevarede.
 

Åbningstider
MAJ - JUNI
Weekend og helligdage 11:00-16:00
JULI
Mandag - Søndag 11:00-16:00
AUGUST - SEPTEMBER
Lørdag - Søndag 11:00-16:00
Lukket november - marts
Adresse

Tadre Møllevej 23
4330Hvalsø
Danmark